Hop til hovedindholdet

SABUS logo

SABUS' repræsentantskab 2021


Dato og tid

Søndag d. 30. maj 2021 kl. 10:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 30. maj 2021 kl. 00:05

Sted

Vejlefjordskolen, Vejlefjordskolen 15, 8721 Daugård Vejlefjordskolen
Vejlefjordskolen 15
8721 Daugård

SABUS' repræsentantskab 2021


Deltagelse i Vejlefjordkirken eller på Zoom

a8b461bf-01b1-433e-9f20-dbd5aefe931f.png
Det forgangne SABUS-år har været helt anderledes end vi kunne forudse, og et nyt og spændende år ligger forude. Repræsentantskabsmødet er din mulighed for at komme helt tæt på planer og drømme for SABUS. Vi håber, at se repræsentanter fra alle lokalforeninger og alle segmenter i SABUS.
Alle medlemmer kan deltage, men vi minder om at repræsentanter med stemmeret vælges demokratisk i din lokalforening. Alle lokalforeninger har mindst én delegeret. Lokalforeningerne vælger én repræsentant for hver ti lokale medlemmer, dog højst tre for hver lokalforening. Kun disse har stemmeret.

Husk at SABUS er en ungdomsorganisation. Vi opfordrer til at lokalforeningerne udpeger unge medlemmer til at deltage i repræsentantskabet, så de forstår og lærer om den demokratiske proces i den ungdomsorganisation, de selv er medlemmer af. Der er dog hverken en nedre eller øvre aldersgrænse - alle medlemmer kan deltage og vælges som repræsentanter! I år forventer vi at se 25-30 delegerede, men vi drømmer om at se et talstærkt fremmøde også fra de som ikke er delegeret. Pga. det gældende forsamlingsloft forventer vi kun at kunne samles op til 50 personer fysisk, og derfor vil din tilmelding være værdsat.

Endelig dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Formandens beretning.
    • Dialogtorv 1:
      "Hvad lykkes vi allerede godt med, som vi skal bygge videre på?"
  3. Fremlægning og godkendelse af regnskab.
  4. Fremlægning og godkendelse af budget.
    • Dialogtorv 2: 
      "Hvad skal vi fokusere på i fremtiden, for at lykkes med vores ambitioner?"
  5. Fastsættelse af kontingenter.
    1. Meningsmåling om opkrævningstidspunkt
  6. Valg af revisor.
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    • Hvert lige år vælges 2 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer.
    • Hvert år vælges én suppleant.
  8. Behandling af indkomne forslag.
  9. Evt.
Dialogtorv 1 og 2
SABUS-bestyrelsen og -medarbejderne har de seneste måneder arbejdet på en strategi, der skal gøre det nemmere at engagere sig og tage initiativ i SABUS. Det vil vi gerne udfolde og belyse sammen med jer, der deltager på repræsentantskabet. Derfor er det vores oplæg at vi i forlængelse af formandens beretning og fremlægningen af budgettet inviterer til en slags dialogtorv - før beretningen og budgettet formelt bringes til afstemning.
På dialogtorvet håber vi at mange af jer vil bringe perspektiver fra jeres egen "årsberetning" til torvs, sådan at også de kan blive en del af SABUS' samlede beretning for året 2020. Samtidig ønsker vi også at give den kommende bestyrelse et input fra repræsentantskabet til, hvor SABUS skal bevæge sig hen - og derfor foreslår vi at bringe disse perspektiver ind sammen med budgettet. 

5a. Meningsmåling om opkrævningstidspunkt
Sidste år sendte vi opkrævning af kontingent ud til medlemmerne den 1. oktober, men fik et indtryk af at denne opkrævning kom for sent ift. lokalforeningernes sæsonstart. Derfor ønsker vi at få jeres perspektiv på om opkrævningstidspunktet kan flyttes til 1. eller 15. september. Der er ikke tale om en regulær afstemning, men blot en mulighed for at drøfte opkrævningstidspunktet.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Det stående bestyrelsesudvalg ønsker at præsentere et forslag til valgprocedure på dagen. Læs forslaget i sagspapirerne.

8. Indkomne forslag
Da, der ikke er indkommet nogle forslag til bestyrelsen indenfor fristen, stryges dette punkt.
Ønsker du at få behandlet et forslag, skal du forholde dig til følgende i vores vedtægter:
 
§6.7 Forslag til behandling på ordinære repræsentantskaber skal være SABUS i hænde senest 14 dage inden datoen for repræsentantskabets afholdelse.

Bemærk at emner og forslag, der ikke er stillet inden 14-dagesfristen, ikke kan bringes til afstemning eller længere behandling og derfor må bringes som en orientering under punkt 9. Eventuelt. 

Afholdes i Vejlefjordkirken og via Zoom
Af pladsmæssige årsager afholdes repræsentantskabet på Vejlefjordskolen, 8721 Daugård, nærmere bestemt i kirkesalen i Vejlefjordkirken. Vi ønsker at så mange som muligt møder op fysisk, men vi accepterer deltagelse på Zoom. Husk at melde dig til repræsentantskabet og kryds af om du deltager fysisk eller på Zoom, så vi er forberedt på hvordan du vil afgive din stemme.

Vi ser frem til et godt repræsentantskab - vel mødt!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >